Assisterende Centerleder

Har du passion for god service og erfaring med træning/personlig træning? Er du god til at arbejde proaktivt og har mod på at sætte dit professionelle præg på centeret? Så er det måske dig, der skal være vores nye assisterende centerleder. 


Du vil blive en del af et engageret team bestående af receptionister, instruktører, servicemedarbejdere, og personlige trænere, der alle brænder for deres arbejde og for at skabe de bedste rammer for vores medlemmer. Hos os går arbejdsglæde og engagement hånd i hånd med en travl hverdag og glade medlemmer. Du vil fungere som centerlederens daglige sparringspartner og skal i samarbejde med centerlederenvære en del af videreudviklingen og professionaliseringen af centeret. 

UDADVENDT OG SERVICEMINDED SPARRINGSPARTNER

Som assisterende centerleder er du centerlederens sparringspartner og samtidig centerets ansigt udadtil. Dette indebærer, at du er ansvarlig for centeret, når centerlederen er fraværende og ligeledes træder til ved akutte situationer. Du vil få flere spændende ansvarsområder på ledelsesniveau, da vi på sigt ser dig som vores kommende centerleder. Det er derfor dit ansvar at assistere centerlederen i daglige gøremål såsom:  

  • Kvalitetssikring af medlemsoplevelsen 
  • Medlemsopfølgning
  • Assistere i udarbejdelse af vagt- og holdplan 
  • Assistere i udarbejdelsen af tjeklister
  • Opfølgning og kvalitetsikring af rengøring sammen med Serviceteam Lederen
  • Ansvar for lagerstyring og varebestilling
  • Medindflydelse på rekruttering og oplæring af personale 
  • Centerets daglige drift
  • Andre ad hoc opgaver  

Du vil, ligesom andre teammedlemmer, spille en stor rolle i at få centret til at fremstå så præsentabelt som muligt. Du vil ligeledes indgå i daglige opgaver i receptionen og rutiner på lige vilkår med det øvrige personale.

Vi ser gerne, at du har erfaring fra en lignende stilling i et andet center, og gerne uddannelse indenfor for fagrelevante områder. Det er også en fordel hvis du har erfaring med Personlig Træning. Det vigtigste for os er, at du har mod og lyst til at bidrage til udvikling og optimering af centeret, i kontinuerlig dialog med centerlederen.

Vi forventer at du:

  • Har lysten til at arbejde med mennesker, selv i stressede situationer
  • Har ledermæssige ambitioner 
  • Er en troværdig, anerkendende og engagerende personlighed   
  • Har forstand på mersalg og er klar på at sælge med et smil
  • Er fleksibel, serviceminded og arbejdsom 
  • Har kendskab til og trives med administrative opgaver 
  • Er omstillingsparat og kan håndtere samt trives i et foranderligt miljø
  • Ikke er bange for at tage fat, også når der skal skrubbes toiletter 

 

Hvis du besidder disse kvalifikationer, kan vi tilbyde:      

  • Et job i et personlig og lokalt center
  • Et spændende og udfordrende job
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor hver dag ikke er ens
  • Godt sammenhold med kollegaer      
  • Fri træning        

LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR 

Der er tale om en deltidsstilling på ca. 16-20 timer om ugen, med vekslende arbejdstider inklusiv 2 aftenvagter om ugen, samt en dag hveranden weekend.

Løn efter kvalifikationer


ANSØGNING 

Så føler du at du har hvad der skal til for at blive en del af Pulse Fitness? Så grib muligheden og send din ansøgning samt CV til os på info(a)pulsefitness.dk. Marker mailen med "Assisterende Centerleder". Vi ønsker stillingen besat snarest muligt. Vi afholder løbende samtaler og forbeholder os retten til at tage stillingsopslaget ned, såfremt den rette kandidat er fundet.